Klimascenarier
Tabellen viser den GLOBALE gennemsnitlige opvarmning ved overfladen i 2081–2100 i forhold til 1850–1900, vurderet i IPCC AR6. Tallene er den samlede ændring siden det førindustrielle udgangspunkt, ikke ekstra opvarmning fra 2026 eller temperaturer i nordiske byer. Hvert interval gælder under det pågældende udledningsscenarie. De tre eksempler har ingen tildelt sandsynlighed og omfatter ikke alle mulige udfald.
| Udledningsscenarie | Gennemsnitsperiode | Bedste skøn | Meget sandsynligt interval |
|---|---|---|---|
| Lave udledninger · SSP1-2.6 | 2081–2100 | +1,8 °C | +1,3 til +2,4 °C |
| Mellemhøje udledninger · SSP2-4.5 | 2081–2100 | +2,7 °C | +2,1 til +3,5 °C |
| Meget høje udledninger · SSP5-8.5 | 2081–2100 | +4,4 °C | +3,3 til +5,7 °C |
Fra 2026: de næste 25 år
Brug denne tidshorisont til at overveje bygninger, afvanding, sommervarme og vinteraktiviteter. Naturlige udsving giver fortsat kolde vintre og våde eller tørre somre i et varmere klima. Se på flere modeller og årtier samlet: ét simuleret år kan ikke fastslå de forhold, en husstand eller kommune kommer til at opleve.
2041–2060: valgene får større betydning
Forskellene mellem udledningsscenarierne får stigende betydning omkring midten af århundredet. Planlægningen bliver bedre af at sammenligne flere mulige fremtider. Regionale vurderinger tilføjer oplysninger om årstid, terræn og kyst, som et globalt gennemsnit ikke kan give. Disse vurderingsperioder overlapper den nære planlægningshorisont; de er ikke særskilte vejrudsigter.
2081–2100: sammenlign scenarierne
Tabellen sammenfatter globale gennemsnit over tyve år med et bedste skøn og et meget sandsynligt usikkerhedsinterval. Et tal er hverken et årligt maksimum eller en lokal prognose. Lavere udledninger begrænser opvarmningen på langt sigt, mens scenariet med meget høje udledninger viser et væsentligt varmere muligt udfald.
2101–2126: længere udsigter uden opdigtede tal
Temperaturtabellen slutter ved 2100. Vi forlænger ikke værdierne i en ret linje til 2126. Nogle ændringer fortsætter efter 2100: den globale middelvandstand fortsætter med at stige, mens havene og landisen ændrer sig over århundreder. Ændringen ved en bestemt nordisk kyst afhænger også af regionale havforhold og landets bevægelse.
Hvad ændrer sig i Norden?
Norge står over for kraftigere kortvarig nedbør, mens dele af det sydlige og sydøstlige Norge også kan få større risiko for sommertørke. I Danmark hjælper regionale vurderinger med at undersøge skybrud, relativ havstigning og stormflod. En nedbørsfremskrivning viser ikke alene, hvilke gader der bliver oversvømmet; afvanding og terræn har betydning.
Sverige forventes at blive varmere i alle årstider, især mod nord om vinteren, og varmerelaterede risici ventes at vokse. Finland står generelt over for kortere snesæsoner med større reduktioner mod syd end i Lapland. Snerige vintre er fortsat mulige, og lokale forhold i højden kan afvige fra den regionale udvikling.
I Island er gletsjernes tilbagetrækning og ændringer i smeltevand vigtige dele af klimaudsigterne. Variationer i Nordatlanten påvirker de regionale forhold. Brug nationale klimatjenester for et bestemt sted, og sammenlign scenarie, gennemsnitsperiode og referenceperiode, før et tal bruges til en lokal beslutning.
Spørgsmål om vejrkalenderen
Kan I forudsige vejret 100 år frem?
Nej. Klimafremskrivninger beskriver ændringer i gennemsnit, variation og ekstremer under bestemte forudsætninger. De kan ikke forudsige temperatur eller nedbør på en bestemt dag om et århundrede.
Er det midterste scenarie den mest sandsynlige fremtid?
Ikke blot fordi det står i midterste række. Scenarierne afhænger af fremtidige udledninger og samfundets valg. Usikkerhedsintervallerne beskriver klimatiske udfald inden for hvert scenarie, ikke sandsynligheden for, at samfundet følger det.